Gotour Danmark

Disse oplevelsestyper hitter

Skrevet 13. november 2020

Forfatter: Patrick Frederiksen 

I Gotour Danmark har vi et bredt udvalg af udbydere, der tilbyder oplevelser til alle aldre og alle former for interesser. Derfor har vi også en god database med statistikker og informationer om de oplevelsestyper, der er sælger bedst. Vi har trukket statistikker for 2019 og 2020 for at sammenholde, hvilke oplevelser, der har solgt bedst samt hvordan udviklingen har været det sidste år. 

Aktivitetsparker, byvandringer og veterantog 

De samlede tal giver en klar indikation om, at det, der sælger bedst, er aktivitetsparker, byvandringer og ture med veterantog. Det er oplevelser med familien, der er i højsædet, når danskere køber oplevelser i Danmark. 

Specielt byvandringer er populære og her kan det både være med temaer for hele familien eller mere lokale fortællinger. Både i 2019 og 2020 har salget af byvandringer ligget øverst på listen over bedst solgte produkter. 

Udendørs aktiviteter er populære i 2020 

Det kommer nok ikke bag på mange, at Corona har haft en indvirkning i den måde, vi vælger oplevelser på. De tre mest populære oplevelsestyper (aktivitetsparker, byvandringer og veterantog) holder fortsat om vi kigger på 2019 eller 2020. Dog er interessen for aktivitetsparker faldet med lige over 20 procent fra 2019 til 2020. Kigger man derimod på byvandringer er stigningen på lige over 30 procent og veterantogene som springer skalaen med en stigende interesse på næsten 200 procent. 

Det er altså klart at se, at aktiviteter, der kan opleves udendørs – eller delvist udendørs – har hittet i 2020. Vi ønsker at have mere luft omkring os og have muligheden for at holde god afstand. Disse faktorer spiller en større og større rolle, når vi skal købe oplevelser i Danmark. 

 

Kilde: Gotour Danmark