Gotour Danmark

Tre spørgsmål til salgs- og marketingchefen

Skrevet 10. august 2021

Forfatter: Patrick Frederiksen

Vi har stillet en af vores medarbejdere nogle spørgsmål om ferier og oplevelser i Danmark. Vi vil nemlig gerne fortælle dig endnu mere om, hvem vi, der er en del af Gotour Danmark, er. Læs med, når salgs- og marketingchef, Patrick, svarer på spørgsmålene herunder. 

Fortæl om dig selv og dine arbejdsopgaver 

Mit navn er Patrick Frederiksen og jeg er salgs- og marketingchef hos Gotour Danmark. Jeg er en af dem, vores udbydere først kommer i kontakt med, i forbindelse med etablering af et samarbejde. Jeg indleder dialoger med en bred vifte af udbydere indenfor turisme- og fritidsbranchen. Derudover står jeg for oprettelsen af alle oplevelser og salgskanaler i back end og sikrer, at alt er sat op og klar til salg. 

Formålet med Gotour Danmarks service, er at øge udbyderes synlighed og dermed også ramme en målgruppe, som førhen ikke var muligt. Er du medejer af en virksomhed, markedsføringsansvarlig eller noget helt tredje indenfor turisme- og fritidsbranchen, så er mit mål at fortælle, hvordan vi i fællesskab med vores oplevelsesportal og salgskanaler, kan tage din forretning til det næste niveau. 

Turisme- og fritidsbranchen ligger mig nært, idet jeg har haft den fornøjelse at være opvokset tæt ved den flotte danske natur omkring Skallerup. Jeg er af den overbevisning, at selvom Danmark er et lille land, så er vores ambitioner store. Og det samme gælder vores oplevelser. Derudover mener jeg at lokale oplevelser bidrager til fordybelse, læring og inspirationen til en travl hverdag. 

 

Hvad er dit favoritsted og hvad er dit bedste ferieminde? 

Til jer som ikke er fra Vendsyssel, så vil jeg klart anbefale at aflægge området et besøg. Her er der plads til ro, sammenværd og kreativitet.  

Tag på tur til ”det flyttede fyrtårn”, nemlig Rubjerg Knude Fyr og få vestenvinden i håret. Hvad med selvforkælelse i Skallerup Seaside Resort, krydret med vinsmagninger fra den lokale vin entusiast? 

”Det er in hielt tossi!” – Som vi siger på godt nordjysk! 

I de yngre dage, husker jeg tydeligt en kold vinter, hvor min kammerat og undertegnet tog til Rubjerg Knude Fyr, med den formål at stå på ski. Vi spændte vores ski fast på cyklen og drog af på en 10 km cykeltur igennem et snebeklædt landskab. Da vi ankom, sagde jeg til min kammerat, at det var en skam hvis fyret faldt i havet, ligesom de små primitive sommerhuse langs den brutale kyststrækning. Guderne hørte mig! Eller så stod murer-Kjeld i nærheden. Hvem er Kjeld? Ja, det er ham, som fik den store opgave af kommunen 15 år senere. Han skulle nemlig redde Rubjerg Knude Fyr fra havet og flytte det 80 meter ind i landet. Gudskelov for det! Rudbjerg Knude Fyr er nemlig et af mange spektakulære seværdigheder, som os nordjyder kan være stolte af. 

 

Hvad er din næste planlagte ferie eller oplevelse i Danmark? 

Sommeren 2022 byder for mit vedkommende på øhop i det danske øhav! Livø, Læsø, Egholm, Fanø, Ærø og jeg kunne blive ved. Jeg skal smage mig igennem de danske traditioner, lære mig igennem den danske historie og ikke mindst trække luft igennem den danske natur.