Gotour Danmark

Over 90% vælger at booke deres næste aktivitet online

Kilde: Arival Path to Purchase 2021 report

Skrevet 14. januar 2022

Forfatter: Patrick Frederiksen 

Bookingprocessen er et vigtigt redskab til at skabe bookinger!

Turisme og rejseindustrien har nogen af de højeste opgivelsesprocenter i forbindelse med online bookinger af diverse serviceydelser

I nogen områder indenfor turismen kan aktørerne opleve en opgivelsesprocent på helt op til 90%.

For at minimere dette bør din virksomhed være bekendt med nedenstående områder:

  • Minimering af tekniske udfordringer, ved at vælge et bookingsystem, som er dedikeret indenfor dit forretningsområde
  • Sikre at bookingprocessen ikke indeholder unødvendige touchpoints
  • Undersøg hvorvidt kunden har flere betalingsmuligheder, som eksempelvis VISA, Mastercard, Dankort og MobilePay
  • Bliv bekendt med bookingsystemets forrentningsmodel, således at du har kendskab til diverse gebyrer som pålægges virksomheden og kunden i forbindelse med et køb

Hvordan sikrer du et brugervenligt booking flow?

Hvis dit mål er at øge antallet af bookinger via din hjemmeside, så bør du starte med at evaluere din hjemmeside. 

Vi har samlet 3 spørgsmål, som kan hjælpe dig med at optimere din hjemmeside.

1. Motiverer din hjemmeside kundens købelyst?

  • Formidler du informationerne på din hjemmeside på en simpel og overskuelig måde?
  • Er informationerne på din hjemmeside relevante i forhold til det du sælger?

2. Hvordan præsenterer du kunden for muligheden for at booke din oplevelse online?

  • Det er ikke nok at tilføje en bookingknap på din forside eller produktbeskrivelsen. Du er nødt til at tænke strategisk med placeringen af dine booking knapper på din hjemmeside.
  • Booking knappen bør være i toppen af din hjemmeside, således at dine kunder opfanger den indenfor få sekunder, når de ankomster til din hjemmeside.
  • Placer booking knappen i naturlige omgivelser, som eksempelvis din menu, flere steder på produktsiden eller øverst oppe på din forside.

3. Har du aktiveret bookingfunktionerne på de sociale medier?

  • Din hjemmeside bør ikke være det eneste sted dine kunder kan foretage et onlinekøb af din oplevelse.
  • Det er vigtigt at dit bookingsystem kan acceptere direkte bookinger gennem Facebook, Instagram og Google Things to do.
  • Mange turister anvender i stigende grad mobilenheder til at assistere dem i bookingprocessen af en oplevelse. Det er derfor vigtigt at dit bookingsystem er mobiloptimeret og simpelt at anvende, således at bookingoplevelsen forbliver så brugervenligt som muligt.

Kundernes forventninger til produktopsætningen i bookingsystemet

Det er vigtigt at udbyderen af oplevelsen sætter sig i kundens sted. I din produktbeskrivelse bør du være transparent i din fortælling om oplevelsen. Du kan med fordel opsætte dine produktbeskrivelser i punkter, således at du klart og tydeligt præsenterer de væsentligste punkter i dine oplevelser. Disse punkter kan være praktiske informationer, ydelser som er inkluderet i prisen, vilkår eller kontaktoplysninger.

Se eksempel her

For at minimere antallet af henvendelser, kan du med fordel være transparent med præsentationene af dine priser, således at kunden sidder med en klar følelse af produktets karakter.,